Lovens beskyttelse

Loven beskytter os ikke mod støj fra vindmøller

Støjen er om natten, giver søvnforstyrrelser og sundhedsproblemer

Kæmpevindmøller er industrielle anlæg, som støjer når de virker. Andre industrielle anlæg må ikke støje om natten, men det må vindmøller, også selvom alle moderne møller kan støjdæmpes ganske simpelt ved at taste nogle nye parametre ind i vindmøllens computer. For vindmøller er der studier der viser, at støjer mere om natten end om dagen, ligesom støjen er kraftigere om sommeren (hvor vi er ude og hvor vinduer står åbne) end om vinteren.

For andre industrielle anlæg har myndighederne bestemt, at de forstyrrer nattesøvnen, da der foreligger mangfoldige og intensive studier som beviser at vedvarende søvnforstyrrelser giver sundhedsproblemer. Men loven har undtaget vindmøller, her gælder langt lempeligere regler.

Kravene til støj er lempet så de reelt sikrer at naboer generes og bliver syge

For alle andre industrielle anlæg, er grænserne for støj såkaldte tålegrænser. Tålegrænser er baseret på hvad mennesker kan acceptere hvor de bor, således er den samme støj mere generende i åbent land (hvor der normalt er roligt) end i byer (hvor der normalt er mere støj).

Helt omvendt gælder det for møller, hvor lovgivningen giver møller lov til at støje mere i det åbne land end ved tættere bebyggelse. Altså igen møder vi et omvendte princip for netop vindmøller. Lige så overraskende, så tager samfundet  udgangspunkt i, at støjen fra vindmøller kan accepteres højere end tålegrænsen, helt op til grænsen for at naboer bliver syge. Da mennesker generes meget forskelligt af samme støj, så er anvendelsen af et gennemsnitsmenneske i disse sammenhænge reelt det samme som at acceptere, at de naboer som generes lettere end gennemsnittet, med stor sikkerhed vil blive syge efter længere tid.

Vi har beregnet, at for den i Solbjerg-området foreslåede Siemens SWT 3.0 mølle vil 90 personer blive “temmelig eller stærkt” generet og vil ødelægge nattesøvnen for 42 personer. Dette er baseret på internationale og anerkendte undersøgelser (se kilder).

Er det fordi vores lovgivning har meget lave grænser for støj og derfor beskytter borgerne? Nej. Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, som er den øverste lægefaglige instans på miljøområdet, vurderer, at de nuværende grænseværdier for vindmøllestøj vil medføre, at et uacceptabelt antal borgere vil være generet eller kraftigt generet af støjen. I eksempelvis Sverige har man meget lavere støjgrænser.

De nye støjregler for vindmøller sikrer ikke naboerne mod alvorlige gener af den lavfrekvente støj

Årsagen er, at den lavfrekvente støj skal beregnes efter en uholdbar model. Ifølge forskere fra Aalborg Universitet underestimerer Miljøstyrelsens beregningsmodel den faktiske støj.

Dette kan ikke undre, da den nye bekendtgørelse blev ledsaget af følgende ord fra Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien: ”Den nye grænseværdi må ikke medføre begrænsninger for vindmøller. Det der kan lade sig gøre at etablere i dag skal også kunne lade sig gøre efter sommer; det er en udfordring.”. Ved at følge sagsakterne kan man se, at myndighederne gradvist har antaget bedre og bedre isolering af husene i det åbne land for nu at kunne gennemføre en beregning, der lever op til kravet om ikke at give yderligere beskyttelse til naboerne. Man kan undre sig over, at myndighederne finder det realistisk at tro på at bygninger i det åbne land har en byggestandard, som reelt kun findes i helt nye huse. Men omvendt så betyder det ikke så meget, for der er ingen mulighed for at få støjen målt (se næste punkt).

Kommunernes tilsynspligt er sat ud af spil

Hvis støjplagede naboer mener, de er udsat for mere støj end den beregnede, kan kommunen ikke efterkontrollere beregningen ved at måle den faktiske støj, sådan som det gælder for andre støjkilder. Det er ikke tilladt for vindmøller, modsat andre støjkilder.

Støjen hos naboer bliver ikke målt, men beregnet ud fra en teoretisk model. Man kan få efterkontrolleret grundlaget for modellens oprindelige beregninger af støj.  Disse udføres af et firma, der er i direkte økonomisk afhængighedsforhold til vindmølleejeren. Igen behandles vindmøller lempeligere end andre støjkilder, uden argument.

Det fremgår af loven (BEK 1284 §12) at kommunen kun behøver reagere på støjmålinger hvis denne “anser dette for at være nødvendigt”. Således synes der heller ikke at være klare regler for, hvorledes kommunen skal agere hvis der er overtrædelser – hvis overhovedet. Eftersom kommunen synes aktivt at medvirke til, at der opføres vindmøller findes der her et helt klart inhabilitetsproblem som klart forværres af manglen på objektive vilkår – der kunne give borgerne en reel retssikkerhed.

Kilder

  • BEK 1284 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
  • DASAM’s høringssvar på Vindmølle bekendtgørelsen (http://dasam.dk/?q=node/62)
  • Høringssvar fra Aalborg Universitet (http://www.es.aau.dk/en/sections/acoustics/press/nye-danske-regler-for-stoej-fra-vindmoeller/hvorfor-de-nye-danske-regler-ikke-er-tilstraekkelige/)
  • G.P. van den Berg ” Effects of the wind profile at night on wind turbine sound”, Journal of Sound and Vibration 277 (2004) 955–970
  • Schneider “Accuracy of Model Predictions and the Effects of Atmospheric Stability on Wind Turbine Noise”, Maple Ridge , Lowville, NY – 2007
  • Eja Pedersen “Human response to wind turbine noise – perception, annoyance and moderating factors” Göteborgs Universitet (2007)
  • Hjort og Ishøj: “Støj er sundhedsskadeligt”, Weekendavisen 11. maj 2012