Fælles høringssvar – Bilag

Aarhus, 16. juni 2016

 

Bilag til fælles høringssvar

Nedenstående korresponderer med punkterne angivet i høringssvaret.

 

1. Det er nødvendigt at beskytte borgerne mod støjen fra vindmøller, da disse svarer til store industrielle anlæg. Støjbekendtgørelsen beskytter dog ikke naboer mod støj fra vindmøller, da vurderingen baserer sig på vindmølleproducenters og vindemøllemageres data og prognoser i stedet for den faktiske støj

 

Bekendtgørelsen beskytter ikke naboer mod den faktiske støj fra vindmøller da den bruger ukorrekte, ikke-dækkende og forsimplede beregninger i stedet for målinger af den faktiske støj

Støjen hos naboer måles ikke, men beregnes [BEK §8, stk. 3] – oven i købet af firmaer betalt af vindmølleopstiller. Dette betyder, at hvis støjmodellen ikke er korrekt, så kan der være mere støj hos naboerne end beregnet af vindmølleopstiller. Denne forskel mellem beregninger og fakta er uden konsekvens for vindmølleopstiller.

Denne tilgangsvinkel bryder med gængs praksis, fordi myndighederne har ønsket at privilegere mølleopstillerne frem for borgerne. Dette er ikke blot en konspirationsteori – i 2013 afsagde Landsretten to domme baseret på, at beregninger og visualisering ikke havde en tilstrækkelig kvalitet og klart undervurderede de reelle forhold [Afgørelse fra Landsretten].

Den i Vindmøllebekendtgørelsen anvendte modellering af støjkilden og støjens udbredelse er meget simplificeret og idealiseret. Støjmodellen tager eks. ikke højde for landskabets udformning eller om støjen kan blive forstærket på anden vis eks. pga. landskabets form eller lette bygninger i stål [BEK bilag 1].

Endvidere er støjmodellen baseret på at landskabet er ”landbrugsarealer med vegetation” [BEK §5], som dermed giver en relativt stor beregnet dæmpning af støjen, mens ruhedsfaktoren (svarende til landskabets dæmpning af vinden og dermed støjen) til sammenligning kun er 20% for ”åbent fladt landskab, bar jord og klippede græsplæner” [BEK bilag 1]. Dermed følger at støjen vurderes systematisk og væsentligt forkert ved visse andre landskabstyper end ”landbrugsarealer med vegetation”, eks. brakmarker, golfbaner og tekniske anlæg.

Kun ved 2 vindhastigheder (6 og 8 m/s) er der fastsat krav til maksimalt støjniveau, med to smalle bånd (+/- 0,5 m/s) herom [BEK §4]. Vindmøller kan derfor støje ubegrænset ved alle andre vindhastigheder. Da møllernes støj bl.a. stiger med deres leverede energi så vil møllestyringen i praksis kunne indstilles til, at maksimere støjen ved andre vindhastigheder end de to nævnte (selv når den er i en tilstand, hvor det ønskes at den lever op til typegodkendelsen).

De fleste møller virker fra 0 til 25 m/s. Med reference i de aktuelle støjkrav (ved 6 og 8 m/s, med bånd af 1 m/s), kan det således konkluderes at der kun er fastsat krav til 8% af de mulige vindhastigheder. I praksis dækker de to bånd nogle rimeligt sandsynlige hastigheder, men det ville ikke have været mere kompliceret at have lovkrav ved alle hastigheder. Således kan en mølle støje fuldstændigt ubegrænset ved eks. 5, 7 og 9 m/s, som er meget ofte forekommende vindhastigheder.

Vindmølleproducenter fremhæver, at deres produkter udnytter støjgrænserne fuldt ud eks. fremhæver Vestas: ” Vindmøllen kan operere i konfigurerbare tilstande, som holder sig inden for definerede decibelområder” hvilket ”gør V112-3,0 MW perfekt egnet til brug hvor som helst i verden, hvor der er opsat støjgrænser.” [Vestas].

 

Den forventede støj fra vindmøller er beregnet ud fra en typegodkendelse, men de faktisk opstillede møller kan støje betydeligt mere end den mølle, hvorpå typegodkendelsen er gennemført

Godkendelse af en opstillet mølle er baseret på en typegodkendelse [BEK §8, stk. 3]. Således vil aktuelle møller som måtte være anderledes eller ringere forarbejdet kunne støje mere. Igen kan det fremføres, at dette begunstiger en forudsigelighed hos mølleopstiller over de faktiske forhold hos naboerne.

Godkendelse er baseret på en typegodkendelse [BEK §8, stk. 3], men møller er reelt styrede af computere og møllens ydelse, og dermed støj, kan styres ved at ændre programmet (eks. i forbindelse med kontrolmålinger). Styringen af møllen kan have forskellige mål, eks. at producere mest mulig energi (hvilket også betyder, at møllen støjer mest muligt) eller at begrænse støjen (så møllen generer mindst muligt). Disse forhold kan ændres øjeblikkeligt, da de afhænger af parametre i den computer, der styrer møllen. Mølleejer kan ændre disse parametre.

Det er vigtigt at forstå, at en moderne mølle ikke kan betragtes som et traditionelt mekanisk anlæg. Brugen af avancerede styringsalgoritmer gør, at mølle er en adaptiv og meget kompliceret støjkilde. Vestas skriver eks.: ”Vindmøllen kan operere i konfigurerbare tilstande, som holder sig inden for definerede decibelområder” [Vestas].

Da godkendelsen er baseret på en typegodkendelse [BEK §8, stk. 3], så er der ingen beskyttelse mod det normale forhold, at møllerne larmer mere med alderen. Dette sker meget ofte pga. mekanisk slid og er et almindeligt anerkendt problem for ældre møller.

 

Vindmøllebekendtgørelsen er indrettet således, at vindmølleopstillere kan få afgjort deres juridiske forhold og erstatningskrav uden at opstille møllen, hvilket også medfører at borgerne ikke efterfølgende kan få medhold omkring en faktisk højere støj

Naboer kan reelt ikke måle støjen, da selve målemetoden er fastlagt ved lov [BEK §6], og meget kompliceret [BEK bilag 1]. Selv under anvendelse af det bedste og dyreste måleudstyr, kan naboer ikke få målt støjen på en måde, der kan danne grundlag for retslige handlinger.

Der stilles mange formelle krav til en måling, herunder at de udføres af personer eller laboratorier godkendt af Miljøstyrelsen [Faktablad P7].

Målemetoden foreskriver endvidere at målingerne forgår meget tæt på møllen, hvorfor det i praksis altid vil være gældende at lodsejeren skal underrettes inden en evt. måling – og dermed også at målinger ikke kan ske uanmeldt. Dette er en metodisk svaghed, som man normalt ikke accepterer.

Bekendtgørelsen forpligter ikke Kommunen til at måle den faktiske støj, end ikke i forbindelse med naboklager [BEK §12].

Endvidere er der ingen krav vedrørende, hvordan og om Kommunen skal reagere hvis der er overtrædelser af bekendtgørelsen. Det må her kunne gøres gældende at når Kommunen har et ønske om at opsætte vindmøller, så er der her et helt klart habilitetsproblem som også forværres af manglen på objektive vilkår, der kunne give borgerne en reel retssikkerhed.

 

Referencer:

 

2. Lavfrekvent støj/infralyd fra vindmøller er karakteriseret ved, at den udbredes gennem undergrunden i alle retninger og generer på andre måder end konventionel støj. Den lavfrekvente støj stiger med møllernes højde, som ønskes højere og højere i ansøgninger om mølleopstilling, hvorfor den er et stigende problem. Vindmøllebekendtgørelsen beskytter ikke naboer mod den faktiske lavfrekvente støj fra vindmøller.

 

Den seneste opdatering af bekendtgørelsen havde det officielle formål, at ”beskytte” naboerne også mod lavfrekvenser ved at introducere nye grænseværdier. Opdateringen blev dog ledsaget af følgende ord fra Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien: ”Den nye grænseværdi må ikke medføre begrænsninger for vindmøller. Det der kan lade sig gøre at etablere i dag skal også kunne lade sig gøre efter sommer; det er en udfordring.” [Folketingets Miljøudvalg]. Med andre ord har ”beskyttelsen” en formel karakter og giver ikke reelt værdi for borgerne.

Den nye beregningsmodel for lavfrekvent støj undtager den tredjedel af huse, som har ringest isolering. Dette er en arbitrær teknisk begrænsning og endvidere ses det i lovarbejdet, at kravene til husenes isolering hele tiden stiger, fordi man ønsker at undtage flere og flere af de faktiske boliger fra beregningsmetoden [Aalborg Universitet]. Med andre ord har det været nødvendigt at undtage flere og flere huse, for at opnå den ønskede manglende effekt af ændringen af bekendtgørelsen. Dette problem forstærkes yderligere af, at de dårligst isolerede huse typisk er placeret i det åbne land – netop hvor man ønsker møllerne opstillet i praksis.

Beregningsmodellen for lavfrekvent støj er kalibreret således, at den ikke beregner hvor støjen er størst men i stedet giver en midlet værdi [Aalborg Universitet]. Dette  er meget problematisk, da lavfrekvent støj vil være størst op ad vægge, hvor mennesker ofte opholder sig. Modellen for beregning af støjen er kalibreret med udgangspunkt i midten af rummet, hvor støjen er mindst. Med andre ord er beregningens præmisser bevist undervurderende, urealistiske og beskytter ikke borgernes helbred [DASAM].

Konklusionen fra uafhængige forskere er: Beregningsmodellen for lavfrekvent støj er generelt utilstrækkeligt præcis til formålet og undervurderer støjen [Aalborg Universitet].

 

Referencer:

 

3. Der er mange indikationer af, at støjen fra vindmøller har negative effekter for helbredet. I samfundet erkender alle, at støj fra industri og trafik kan være skadelig og skal begrænses. Disse erkendelser er ikke overført til vindmøller, som støjmæssigt har fået radikalt anderledes begunstigelse i Danmark. Et eksempel på dette er, at støjen ikke kræves dæmpet om natten for at sikre borgernes nattesøvn.

 

Bekendtgørelsen og praksis tillader gener fra vindmøller som normalt ville være forbudt for industri af sundhedsmæssige hensyn.

For vindmøller er der studier der viser, at de støjer mere om natten end om dagen [DASAM]. Dette er problematisk da der foreligger mangfoldige og intensive studier som beviser at vedvarende søvnforstyrrelser giver sundhedsproblemer. For industri er det bestemt, at denne skal støje mindre om natten for at undgå forstyrrelser af nattesøvnen. For vindmøller er forholdene de stik modsatte.

For andre industrielle anlæg end møller, er grænserne for støj såkaldte tålegrænser. Tålegrænser er baseret på hvad mennesker kan acceptere hvor de bor, og således er den samme (industri-)støj mere generende i åbent land (hvor der normalt er roligt) end i byer (hvor der normalt er mere støj). Helt omvendt gælder det for møller, hvor lovgivningen giver møller lov til at støje mere i det åbne land end ved tættere bebyggelse [BEK §4].

Bekendtgørelsen tager endvidere udgangspunkt i, at støjen fra vindmøller kan accepteres højere end tålegrænsen, dvs. at naboer ikke kan kræve støjen reduceret til ”hvad man med rette skal kunne tåle”. Dermed kan støjen komme helt op til den generelle grænse for, at naboer bliver syge. Da mennesker imidlertid ikke er ”generelle”, og i praksis generes meget forskelligt af samme støj [Eja Pedersen], så er anvendelsen af et gennemsnitsmenneske i disse sammenhænge reelt det samme som at acceptere, at de naboer som generes lettere end gennemsnittet, med stor sikkerhed vil være meget generet og blive syge efter længere tid [DASAM]. Med andre ord så tillades så megen støj, at det er givet, at der vil være helbredskonsekvenser – som åbenbart betragtes som ”acceptable tab” når det er i relation til vindmøller, modsat den gældende opfattelse om støj fra industrielle anlæg.

I stort set alle vores nabolande har man meget lavere støjgrænser for vindmøller end i Danmark. Dette er ikke noget tilfælde.

 

Trafikstøj anses for skadelig og har et stigende fokus. Men støj fra vindmøller er en type af støj, som opleves voldsommere end støj fra trafik (se grafer og forklaringer på de følgende sider).

De danske myndigheder konkluderer: ”Det kan være forbundet med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for vejstøj. Det er skønnet, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af udsættelse for vejstøj.” [Trafikstøj og sundhed]

og endvidere: ”Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger.

Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for tidlig vækning.” [Trafikstøj og sundhed].

Helbredseffekterne omtales bla. som blodpropper, diabetes og slagtilfælde, men er ikke begrænset til disse.

Selvom trafikstøj er mindre generende end støj fra vindmøller så har myndighederne ikke samme fokus på helbredseffekter, hvilket ville resultere i, at kravene til støj fra vindmøller blev tilrettet efter de empiriske erfaring og lovgivningen i lande, vi normalt sammenligner os med.

 

Referencer:

 

4. De definerede grænseværdier for vindmøllestøj er utilstrækkelige og medfører sundhedsrisici. Grænseværdierne har udgangspunkt i et gennemsnitsmenneske uden hensyntagen til mennesker, som ikke lever op til gennemsnittet. Det er uacceptabelt, at borgere i Kommunen skal udsættes for søvnforstyrrelser pga. planlægning, der udnytter støjgrænserne til det yderste.

 

Støj fra vindmøller er anderledes og mere farlig end andre typer støj. På trods af dette, er der lempeligere vilkår for støj om natten fra vindmøller end fra andre typer støj.

Det er alment videnskabeligt accepteret, at vindmøllestøj er mere generende for naboerne end f.eks. støj fra biler, tog og fly. Dette er bl.a. undersøgt i den svenske forsker Eja Pedersens arbejde [Eja Pedersen] og angivet af [Delta], som vist herunder.

Figurerne ovenfor viser graden af gene (”annoyance”) i forhold til støjniveau for forskellige støjkilder. Det ses tydeligt, at vindmøllestøj er mere generende end andre støjkilder, når der sammenlignes ved samme støjniveau.

 

DANSKE STØJREGLER ANNO 2016Jf. Miljøstyrelsen http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/stoejgraenser/

Mandag – fredag

kl. 07-18

Mandag – fredag

kl. 18-22

Alle dage

kl. 22-07

Erhvervs- og industriområder 70 dB 70 dB 70 dB
Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 dB 45 dB 40 dB
Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 dB 45 dB 40 dB
Flystøj, spredt bebyggelse i det åbne land 50 dB 45 dB 40 dB
Naboer til vindmøller i “det åbne land” * 44 dB 44 dB 44 dB
Naboer til vindmøller i “støjfølsom arealanvendelse” * 39 dB 39 dB 39 dB
* ved vindhastighed på 8 m/s

 

På trods af dette faktum er der langt mindre restriktive regler i Vindmøllebekendtgørelsen når vindmøllestøj sammenlignes med støj fra andre lydkilder (se tabellen ovenfor). Specielt den manglende differentiering fra dag til aften til nat gør vindmøllestøjen endnu mere generende for naboer. Denne manglende differentiering vil uden tvivl medføre en relativ større grad af gene (”annoyance”), når det er nat.

 

Støjen fra vindmøller er også tilstede om natten og medfører søvnproblemer. Kronisk støjeksponering øger risikoen for at udvikle stress og søvnforstyrrelser. I det lange løb øger det risikoen for at udvikle alvorlige følgesygdomme, såsom forhøjet blodtryk og hjertesygdomme.

 

Herunder findes citater omkring støjeksponering i relation til vindmøller:

 

Som tidligere nævnt kører vindmøllen i døgndrift… I modsætning til de fleste virksomheder er der altså intet håb om at støjen ophører til “fyraften“.” (citat fra Deltas tidligere rapport, ”Genevirkning af støj fra vindmøller”, 1994-96)

 

”Hvis der skal være en forskel på, hvor meget vindmøller og industri må støje, burde det nærmere være omvendt. Der er ikke belæg for at sige, at støj fra vindmøller generer mindre end anden støj – snarere tværtimod, « konstaterer professor i akustik ved Aalborg Universitet Henrik Møller.  (interview af professor Henrik Møller i JP Århus d. 10/11-2010)

 

[Omkring forskelle i grænseværdier og forskelle på typer af støj og måden, som de måles på.] »Men det er rent vrøvl. Måling af støj kan ikke gradbøjes. Decibel (dB) er en objektiv måleenhed. 39 dB er fuldstændig det samme, hvad enten det kommer fra en vindmølle eller en industrivirksomhed, « siger Henrik Møller, der har arbejdet med og forsket i støj gennem et langt liv. »Derimod kan der være forskel på, hvordan folk opfatter støjen. Undersøgelser viser, at vindmøllestøj virker mere generende for folk. Der skal altså færre dB støj fra vindmøller til for at give folk den samme gene som fra anden støj. Det ville Jesper Mogensen have vidst, hvis han havde læst sin videnskabelige litteratur« (JP Århus 9/11-2010)

 

»Lige nu har jeg ikke sovet i tre nætter i træk, fordi vinden er i denne retning,« fortæller Gitte Slæbæk Nielsen, der aldrig mere har vinduet åbent i soveværelset. Det er Anja Skovø Jørgensen også for længst holdt op med. »Det er forfærdeligt om sommeren.«  Også Susanne Lohmann har store problemer med nattesøvnen. Fælles for de tre kvinder er, at mølle-støjen vækker dem mange gange i løbet af natten. »Man bliver tappet for energi, « siger Susanne Lohmann. »Om natten bliver lyden af møllerne tydeligere end om dagen, fordi luften bliver fugtig, og derved presses lyden ned mod jorden,« fortæller Gitte Slæbæk Nielsen. »Vi flyttede på landet for at få ro, men det er der ikke mere, « konstaterer Anja Skovø Jørgensen. Gitte Slæbæk Nielsen og hendes mand Jens Peter kæmpede indædt imod, at de to møller skulle stilles op. »Men da det blev besluttet, at møllerne skulle op og man begyndte at bygge dem, tænkte jeg lidt, nå ja, så må vi se, om det bliver så galt. Men det blev det – værre end jeg havde frygtet.«  (artikel fra Århus Stifttidende, d.7/11-2010 med overskriften ”Vi kan ikke få vores nattesøvn”.)

 

Erfaringer fra Tåsinge med forstyrret nattesøvn underbygges af resultaterne i bl.a. seriøse forskningsarbejder som [Eja Pedersen] og [WINDFARM]. I begge videnskabelige arbejder findes, at vindmøllestøj kan resultere i forstyrret nattesøvn, selv på ganske moderate støjniveauer.

 

 

Forstyrrelser af nattesøvnen skal tages alvorligt. Der er meget stærk videnskabelig evidens, der peger på en lang række af markante negative helbredspåvirkninger, der er direkte forbundet med forstyrret nattesøvn. Der kan nævnes øget risiko for stress, depression, koncentrationsbesvær, fedme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertesygdom.

Forstyrret nattesøvn kan således bl.a. føre til:

  • 2,08x øget risiko for sukkersyge (<7 vs 8 timers søvn)[1]
  • 2,2x øget risiko for hjertesygdom (<5 vs 7 timers søvn)[2]
  • 26% øget dødelighed (<7 vs 8 timers søvn)[3]

 

En hollandsk undersøgelse ”Effects of the wind profile at night on wind turbine sound” udført af Van den Berg i 200316 har undersøgt, hvordan de meteorologiske forhold om natten påvirker støjniveauet fra vindmøller:

 “…measurements show that the wind speed at hub height at night is up to 2.6 times higher than expected, causing a higher rotational speed of the wind turbines and consequentially up to 15 dB higher sound levels, relative to the same reference wind speed in daytime.”

 

Vindmøllerne larmer altså op til 15dB mere om natten pga. ændrede meteorologiske forhold. I Danmark måler man ikke støj om natten, og alle støjberegninger er foretaget på modeller, der er baseret på ”dag-data”. Således må man forvente en væsentlig underestimering af det reelle støjniveau om natten.

 

Miljøstyrelsen anerkender disse fund. Således udtaler Jesper Mogensen sig til JP Århus d. 9/11-2010:

Forskellen kan skyldes meteorologiske ændringer, som har betydning for støjens udbredelse. Noget tyder på, at disse ændringer typisk optræder om natten. Undersøgelsen skal også klarlægge, hvor tit de optræder.”

 

Senere konkluderer Miljøstyrelsen i rapporten ”Støj fra vindmøller om natten”, Miljøprojekt nr. 1415, 2012: ”Hvis målingen baseres på den målte vindhastighed i 10 m højde, kan støjemissionen blive overvurderet ved måling om natten, fordi vindhastigheden i 10 m højde er forholdsmæssigt lavere end om dagen mens den udsendte støj er uændret. ” og ”Den lavere vindhastighed i 10 m højde under stabile natlige forhold forventes også at give en relativ lavere baggrundsstøj hos naboerne til vindmøller, hvorved støjen kan opfattes tydeligere.”

 

 

Vi finder det urimeligt, at vi som evt. kommende naboer til store industrielle vindmøller i megawatt-klassen ikke er beskyttet som andre medborgere i Danmark, når det gælder støj om natten. Vi er bekymrede over denne manglende differentiering mht støjniveauer fra dag til nat, der er gældende i vindmøllebekendtgørelsen.

De gældende danske grænseværdier for vindmøllestøj om natten er på 44dB(A) ved 8m/s ved boliger i det åbne land. Det er hele 9dB(A) over den anbefalede grænseværdi i [Kampermann & James], hvilket svarer til et 3 gange højere lydtryksniveau.

Vindmøllestøj medfører søvnforstyrrelser hos en del af naboerne. Spørgsmålet er bare, hvor stor en andel, der vil opleve disse gener. Søvnforstyrrelser er forbundet med en øget risiko for en lang række af alvorlige tilstande og sygdomme.

 

Referencer:

  • Eja Pedersen “Human response to wind turbine noise – perception, annoyance and moderating factors” Göteborgs Universitet (2007)
  • Deltas rapport: ”Low Frequency Noise from Large Wind Turbines –A procedure for evaluation for the audibility for low frequency sound and a literature study.”
  • Vindmøllebekendtgørelsen, BEK 1736 af 2015
  • WINDFARM perception – Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents[4] (store hollandske undersøgelse – Frits van Berg, juni 2008).
  • Rapporten ”The ‘How to’ Guide to Siting Wind Turbines to Prevent Health Risks from sound” (Kampermann & James, 2008).
  • Samt en række andre angivet direkte i teksten

 

5. Skyggekast forekommer når møllevingerne blokerer for solen. Når det blæser bryder vingerne solen og giver skyggekast og solen reflekteres, hvilket leder til glimt fra vingerne. Dette er markant forstyrrende, og giver sig ofte udslag i kvalme, svimmelhed, hovedpine, tab af balance samt tab af fokus. Det leder til væsentlige tab af livskvalitet.

 

Mennesker der opholder sig udendørs eller indendørs indenfor en afstand af ca. 9 gange en vindmølles højde [Epilepsia] oplever hurtige skift imellem direkte lys og korte glimt med skygge. Hertil kommer roterende spejlinger i vinduer og alle andre blanke overflader.

DTU Risø, Souschef i Afdeling for Vindenergi, Peter Hjuler Jensen, udtaler at skyggekast og skyggeglimt rammer områder i en radius af 1 – 2 km fra en vindmølle. Radius er større hvis vindmøllen er opstillet på en bakketop eller lign.

Disse skyggeglimt er markant forstyrrende, og giver sig ofte udslag i kvalme, svimmelhed, hovedpine, tab af balance samt tab af fokus. Dette leder til væsentlige tab af livskvalitet.

At skyggekast/glimt overhovedet kan antage et kronisk problem for naboer til vindmøller er det fordi det i Danmark er tilladt at opstille vindmøller i en afstand til nærmeste nabo af bare 4 gange møllens højde. Det rammer derfor mange og andre end i relation til støj fra vindmøller.

 

I Danmark er lovgivningen omkring skyggekast/skyggeglimt utilstrækkeligt til at beskytte borgerne. Dette skal også ses i det perspektiv, at vi har en national lovgivning der er meget mere lempelig end andre lande, vi typisk sammenligner os med.

Der er i Danmark endnu ikke en lov på området. Der er kun en vejledning, udgivet af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsens Videnblad, ”Skyggekast fra vindmøller” anbefaler, at man ikke udsættes for ”reel skyggetid” i mere end 10 timer årligt. Denne grænseværdi for reel skyggetid er blot en vejledende grænseværdi.

Erhvervsstyrelsen stiller ikke krav til Kommunen om at indarbejde denne grænseværdi i Kommuneplanen. Det er blot en mulighed for Kommunen at gøre det.

Erhvervsstyrelsen stiller ikke krav til Kommunen om at udarbejde et skyggekastkort der indgår i Kommuneplanen. Det er blot en mulighed for Kommunen at gøre det.

Erhvervsstyrelsen stiller ikke krav til Kommunen eller vindmølleopstiller/ejer om at grænseværdien skal overholdes. Viser det sig at en vindmøllenabo udsættes for skyggekast der overstiger grænseværdien, er det en mulighed at installere software i vindmøllen, som reducerer skyggekast. Dette er ikke et lovkrav, det er blot en mulighed.

 

Det er relevant at forholde sig til, hvad Danmarks nabolande gør

I flere af vore nabolande er afstandskravene tilpasset de faktiske forhold således at mennesker der bor i nærheden af vindmøller beskyttes imod bl.a. skyggekast/glimt fra møllevingerne. Således er det i Bayern i juni 2016 vedtaget ved lov at afstanden til nærmeste nabo skal være mindst 10 gange møllens højde. I Polen er afstandskravet 2 km. I Sverige er støjkravet 35dB, dog max. 40dB i specielle tilfælde, hvilket i sig selv sikrer en større afstand til naboerne.

Danmark tilstræber at være blandt Verdens førende indenfor for miljøpolitik, sundhed og trivsel. For at fastholde den position er det selvsagt en nødvendighed at tilpasse den nuværende Vindmøllebekendtgørelse således at bl.a. afstandskravet til nærmeste nabo ændres til minimum 1-2 km qua ovenstående fakta.

 

Beregningen af skyggekast er baseret på metoder, som kraftigt undervurderer effekten i forhold til beregningsmetoder fra eks. Tyskland, og som ikke tager de faktiske forhold i betragtning

I beregningsmetoden, som er beskrevet i Erhvervsstyrelsens Videnblad, vurderer man antallet af soltimer og driftstimer, hvilket udelukkende er baseret på statistiske landstal set over en årrække, udarbejdet af DMI. Der tages altså kun hensyn til statistiske data for om solen skinner og den statistiske vindretning. Denne beregningsmetode er således forbundet med en signifikant stor usikkerhed, hvor de faktiske forhold afviger fra statistiske gennemsnit. Dette i modsætning til eks. Tyskland hvor der bruges en grænse på 30 timers “worst case skyggetid”, dvs. uden hensyn til de statistiske (forventede) meteorologiske forhold:

  1. Den danske grænseværdi er baseret på ”reel skyggetid”, dvs nogle forventede gennemsnitsforhold, hvilket betyder at der med sikkerhed vil optræde værre forhold – potentielt langt ud over den vejledende grænseværdi. Se et faktisk eksempel herpå under pkt 3.
  2. Den tyske grænseværdi er i modsætning til den danske baseret på ”worst case” scenariet, og er dermed forbundet med en lille usikkerhed.
  3. Beregninger foretaget i forbindelse med en VVM-redegørelse i Sønderjylland viser, at en dansk vindmølle-nabo der rammes af 3 timer 50 minutters skyggetid efter den danske metode, vil blive ramt af 30 timer 15 minutters skyggetid beregnet efter den tyske metode. Dette peger på, at den danske metode reelt tillader næsten ti gange så meget skyggetid sammenlignet med den tyske metode [Naturstyrelsen, side 122].

Hvis vejret ikke opfører sig som det forventes ifølge et meteorologisk gennemsnitsår, så kan man få mere eller mindre skyggekast end beregnet. Et eksempel: Mange naboer til møllen i Lynge i Allerød kommune er generet af skyggekastet og finder, at de fremlagte beregninger ikke holder. Her har en nabo filmet et skyggekast den 1. januar, der varer 40 minutter – hermed er der noget mindre tilbage af de 10 timer til resten af året. [Lokalavisen]

Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne er vokset markant gennem de senere år i takt med, at møllerne er blevet større. Skyggekast opstår hovedsageligt når solen står lavt. Vest for møllerne vil man opleve skygger om morgenen, og øst for møllerne vil det være om aftenen – sommer såvel som vinter. Folk der bor sydøst/øst/nordøst og sydvest/vest/nordvest for vindmøllerne vil opleve de største gener fra skyggekast. Folk der bor syd og nord for vindmøllerne vil næppe have direkte gener af skyggekast fra vingerne.

 

Referencer:

 

6. Kæmpevindmøller i naturområder truer dyrelivet og forstyrrer freden.  Mange af de udpegede områder ligger i naturområder med landskabelige bevaringsværdier, såsom skove, enge, søer og åer, dette er bl.a. yngleområder med et rigt dyreliv, og desuden er det rekreative områder for befolkningen med kulturelle bevaringsværdier.

 

Det er vigtigt, at naturen og dyrelivet bliver grundigt overvejet ved opsætning og placeringer af kæmpevindmøllerne i Aarhus kommune. Dette er en naturlig følge af lokale såvel som nationale planlægningsmål, som er i konflikt med ønsket om at opstille landbaserede vindmøller.

Aarhus er en tætbefolket kommune, så derfor er det svært at finde steder til placeringer af kæmpe vindmøller af 125-150 m højde, da de skal placeres fire gange en vindmølles højde, væk fra beboelse. Aarhus kommune har udset 62 aktuelle områder, som nu er i spil i forhold til opsætning af kæmpevindmøller.  Mange af områderne ligger i naturområder med landskabelige bevaringsværdier, såsom skove, enge, søer og åer, dette er områder med et rigt dyreliv, og desuden er det rekreative områder for befolkningen. Mange af områderne har offentlig adgang og er således til glæde for borgerne generelt.

Vi mener, at det er vigtigt, at naturen og dyrelivet bliver taget med i grundige overvejelser omkring opsætning og placeringer af kæmpevindmøllerne i Aarhus kommune. Vi ønsker ikke at få forvandlet vores naturskønne områder med smukke udsigter og rigt dyreliv, til områder hvor kæmpevindmøller tager magten, så dyrelivet og freden forsvinder.

Folketinget har d. 20. maj 2016 vedtaget ”Naturpakken”, hvori der står skrevet:

Den Danske natur er en ressource, vi skal værne om. En rig og mangfoldig natur er en vigtig forudsætning for livskvalitet og sundhed. Danskerne bor i stigende grad i storbyerne, og aftaleparterne er enige om at de vil understøtte tilgængelighed til naturen, så børn unge og voksne kan få glæde af rige naturoplevelser. Der står endvidere: at der i Danmark de seneste årtier er gjort en indsats for at sikre en mangfoldig natur, gennem implementering af Natura 2000- som bl.a. har været vand-miljø planer, fredning af dyrearter, fokus på biodiversiteten i skovene, fredning af skove. Det har medført fremgang af arter som bl.a. odderen, skovfugle og flere rovfugle.

Naturen står stadig over for udfordringer, at mange arter mangler plads, og at naturen skal have bedre vilkår til at eksistere på egne præmisser, hvor naturen kan stå uberørt og oprindelig.

Opsætning af kæmpevindmøller i naturområder i Aarhus kommune, ville komme til at skabe store ændringer i landskabet. Kæmpevindmøllerne vil påvirke befolkningens naturoplevelser i de rekreative områder drastisk, da disse kæmpevindmøller vil forstyrre freden med støjgener, skyggekast og blink i en radius op til 3km [Lavfrekvent støj fra store vindmøller]. Dette vil på ingen måde gavne befolkningens livskvalitet og sundhed, som ellers er målsætningen i Naturpakken.

 

Kæmpevindmøller er en trussel for sårbare dyrearter, herunder rovfugle, ynglende fugle og truede fuglearter.

Dyrelivet er en stor del af, hvordan vi oplever naturen. Opsætning af kæmpevindmøllerne kan få alvorlige konsekvenser for sårbare dyrearter i områderne. Kæmpevindmøller udgør en enorm trussel for fuglelivet bl.a. for rovfugle, da de ikke er bange for vindmøllerne, og derfor kan de nemt kollidere med vindmøllevingerne, hvilket fremgår af undersøgelser fra bl.a. Tyskland og Spanien.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) udtaler at: Højden af møllerne har en vis betydning for antallet af kollisioner, og det spiller en alt afgørende rolle, hvor vindmøllerne placeres. Især rovfugle og ynglende fugle, der pendler imellem vindmøllerne mange gange om dagen, er i høj grad sårbare i forhold til kollisioner.  Ud over kollisioner er der også eksempler på, at rastende fugle bliver skræmt væk fra vigtige fødesøgningsområder pga. nyopførte vindmøller. Mange fuglearter opfatter vindmøllerne som farer, og foretager undvigemanøvre, forsvinder og nærmer sig ikke området igen.

Der er lavet undersøgelser i Brandenburg, som påpeger, at der bliver dræbt 4 fugle pr. vindmølle årligt. Morten Jenrich Hansen fra DOF pointerer at: dette tal er meget usikkert, tallet kan være meget større, da der er døde fugle, som er kollideret med vindmøller, som bliver spist af rovdyr, og derfor ikke kommer med i optællingerne, dette er der lavet undersøgelser omkring. [Dansk Ornitologisk Forening]

I Norge er der problemer med bl.a. havørne, der flyver ind i vindmøllerne. I håbet om at undgå disse kollisioner har man indledt forsøg med at male vindmøllerne sorte. [Lokalavisen]

 

Der er mange indikationer af, at vindmøller har negative effekter på pattedyr. Udover de konkrete problemer må det også give anledning til alvorlig bekymring for det omfang, hvormed disse resultater kan overføres til mennesker.

I forhold til kæmpevindmøllers effekt på pattedyr, er der skræmmende beviser for dyr som mistrives, og tager direkte skade af generne fra kæmpevindmøllerne

Helge Kirkeby bor ved et nationalt testcenter ved Høvsøre: ”Før vindmøller kom, var der isfugle i området, ved den sø jeg bor ved, og et rigt dyreliv. Da kæmpevindmøllerne flyttede ind, flyttede fuglene ud og alt dyreliv er væk. Det eneste der ikke er væk er fiskene i søen.

Flagermus, som er en fredet dyreart i Danmark, er yderst udsatte i forhold til kæmpevindmøller, og gennem de seneste år har der været en stigende erkendelse af, at kæmpevindmøller har en væsentlig negativ påvirkning på flagermusenes bestandsstatus. Flagermusene dræbes, når de rammes af de roterende møllevinger. De kraftige ændringer i lufttrykket omkring møllevingerne ødelægger flagermusenes lunger.

[Videnskabelig rapport fra DCE]. Flagermusene kan ikke orientere sig med deres sanseapparat ift.

vindmøllerne og deres flyvemønster er at flyve rundt i samme mønstre mange gange, hvor de således let bliver fanget ind i vindmøllens store vinger. Der er endvidere erfaringer med at flagermus får kræft og dør i områder tæt på vindmøllerne. Og der er flere områder i de foreslåede vindmølle opstillingssteder i Aarhus kommune, hvor der lever flagermus.

Der er mange mennesker, som har udtalt sig om, at deres husdyr har ændret adfærd efter, der er blevet opsat kæmpevindmøller i deres område.

Kaj Bank fra Norddjurs, fortæller på et borgermøde, om sine skræmmende oplevelser, om hvordan hans

30.000 dyr på hans minkfarm gik amok den dag kæmpevindmøller nær hans farm startede op.

Efterfølgende stoppede 33 % af tæverne med at blive drægtige, 21 % aborterede, mange af hvalpene blev født med voldsomme misdannelser, hvilket Kaj Bank dokumenter med billeder af tusindvis af misdannede hvalpe. Dette gentog sig året efter, så det var ikke en tilfældighed [Kaj Bank].

I artiklen ”Heste hader vindmøller” fortæller professor på Københavns Universitet for husdyrs adfærd, Jan Ladewig, ”at lavfrekvent støj med dens vibrationer der forplanter sig i jorden, samt skyggekast er stærkt [er] stressende for heste. De vil forsøge at flygte. Der findes ikke videnskabelige undersøgelser, som viser kæmpevindmøllers virkning på husdyr og vilde dyrs adfærd på kort eller lang sigt, og dette er et emne som i høj grad er brug for at blive belyst.” [netavisen Syddjurs.nu].

Det er mærkværdigt, at vindmølleindustrien og dens udpegede eksperter helt kan underkende, at vindmøller har negativ påvirkning på dyrelivet, når der ikke findes nogen videnskabelige undersøgelser til at understøtte dette synspunkt. Modsat er der mange konkrete observationer af meget problematiske forhold, hvor der er åbenlys negativ påvirkning. Det er utopi at tro at dyr ikke bliver påvirket af gener fra kæmpevindmøller.

Når der ikke findes videnskabelige undersøgelser er det ekstra vigtigt, at eksperterne lytter til de mange eksempler fra mennesker, som udtaler sig om de alvorlige gener, de lider af som naboer til kæmpe vindmøller. Det er meget nærliggende at disse vindmøller også påvirker andre pattedyr, som vi jo er i familie med. De helbredsskadelige infra- og lavfrekvente støjstrukturer, der er anderledes i deres struktur end den naturlige lavfrekvens struktur, er skadelige i det autonome nervesystem både hos mennesker og dyr [Infrasound/low-frequency noise and wind turbines].

 

Referencer:

 

7. Vindmøller på land er en flere tusind år gammel og forældet teknologi. Det giver ikke mening at vælge landbaserede møller til Kommunen, som med sikkerhed vil genere og give helbredsproblemer, når der inden for få år findes teknologier, som er fri for at genere borgerne.

 

Hensigten med dette punkt er, at vise mange andre muligheder for VE-anlæg og gøre opmærksom på, at der er så meget andet i gang både af forskning samt projekter, der kan sættes i gang nu og i løbet af de næste 3-5 år.

 

Havvindmøller er et reelt alternativ til landvindmøller, specielt i tætbefolkede områder som Aarhus kommune

I Børsen 6. juni 2016 er forsidehistorien følgende:

Vindgiganter lover prishug på havvind

I løbet af ti år skal vindkraft være lige så billig som kul og atomkraft. ’Det er realistisk, at man kan bringe prisen derned’ siger Michael Hannibal, global havvindmølledirektør i Siemens Wind Power. Siemens, MHI Vestas og Vattenfall er blandt de flere end ti vindgiganter, der i en fælles erklæring melder sig klar til sænke priserne.

Endvidere fremgår det:

I takt med at havvindmøller er blevet større, er prisen pr. produceret el-enhed faldet. Det hænger bl.a. sammen med større volumen på havvindmølleparkerne, flere opstillede havvindparker i Europa og mulighed for at spare omkostninger ved transporten, nye platforme på dybere hav og en generel modning af hele forsyningskæden, der er blevet presset til lavere priser af større konkurrence.”

 

Vindmøller på havet i Aarhus Bugt – en løsning for alle uden lydgener og som kan realiseres

”Hvor der er stor befolkningstæthed og egnede kyststrækninger, er der basis for en udbygning på havet.” Dette skriver Danmarks Vindmølleforening [DKvind]. Aarhus har dette unikke potentiale for at opstille kæmpevindmøller ude i bugten. Forslaget er allerede kendt af kommunen igennem projektet HÅB (Havvind Århus Bugt A/S). Bag Havvind Århus Bugt står lokale andelsejede energiselskaber, Østjysk Energi, Galten Elværk, Viby Elværk, Brabrand Elværk og NRGI repræsenterende i alt 300.000 tilsluttede el-forbrugere samt Vindmøllelaug Århus Bugt.

Vindmøller på havet kan give Aarhus kommune grøn strøm, indsejlingen vil give en grøn profil for byen, og borgerne bliver beskyttet og taget hensyn til, da havvindmøller står min. 4000 m fra land, så sundhedsskadelig støj er stærkt minimeret.

Projekt HÅB (selskabet havvind Århus Bugt A/S) har undersøgt opsætning af vindmøller i Aarhus Bugt, projektet er færdigprojekteret, der kræves blot en underskrift, før det kan sættes i gang, bekræfter formand Svenning B. Madsen.

Alle VVM undersøgelser og godkendelser er på plads. Energistyrelsen konkluderer: ”Det vurderes således samlet, at Mejlflak Havmøllepark ikke i sig selv eller i kombination med andre anlæg, aktiviteter, projekter eller planer vil give anledning til negative kumulative effekter.”

Det skal også nævnes at der er mere vind på havet end på landjorden. Som gennemsnit regner man med at en havmølle kan producere ca. 30 % mere end en tilsvarende landmølle. Det er dyrere at etablere på havet, men produktionen er højere, hvilket også skal tælles med i miljøregnskabet.

Projekt HÅB A/S er allerede forelagt for kommunen, som afviste det pga. en rapport fra Niras i 2014. Selskabet havvind Århus Bugt A/S lider under en konkurrenceforvridning, da mange andre havvindmølleparker er støttet af staten. Fx står Energinet.dk ofte for finansieringen af søkablet til land, men i dette tilfælde skal projektet kunne etableres udelukkende ved private investorer.

Men projektet kan gribes anderledes an end som anført i rapporten til Aarhus kommune og kan dermed realiseres [Alternative forslag].

 

Havvindmøller er en attraktiv teknologi for vedvarende energi, men det er vigtigt, at denne type infrastruktur til havs respekterer det sårbare marine miljø. Danmark har stor erfaring med miljøundersøgelser for havvindmølleparker.

Et eksempel på dette er resultater fra Horns Rev I Havmøllepark og Nysted Havmøllepark [Energistyrelsen]:

  Horns Rev Havmøllepark    Nysted Havmøllepark
Bundfauna og -flora Vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse har skabt kunstige levesteder for dyre- og plantelivet, hvilket har øget diversiteten og biomassen i området. På grund af områdets lave saltholdighed og mangel på rovdyr er der udviklet monokulturer af blåmuslinger på vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse.
Fisk - Introduktionen af nye levesteder kan få positive effekter på fiskesamfundene efter fuld udvikling af de kunstige rev.- Ingen sammenhæng mellem styrken af det elektromagnetiske felt og de undersøgte fiskearters bevægelses-mønstre.
Havpattedyr Sæler blev kun påvirket af ramningen af fundamenter.Både til havs og på land var sælerne generelt set upåvirkede af opførelsen såvel som driften af havmøllleparken.
Antallet af marsvin faldt en smule under anlægsarbejderne, men steg igen efter idriftsættelsen. Antallet af marsvin faldt markant under anlægsarbejderne og er efter to års drift kun langsomt ved at vende tilbage.
Fugle - Fugle undgår generelt havmølleparkerne og nogle arter er fortrængt fra tidligere fødesøgningsområder.- Risikoen for at kollidere med vindmøllerne er lille.- Effekterne på populationsniveau er ubetydelige.
Holdninger - Mere end 80 pct. af respondenterne fra lokalområderne er “positive” eller ”meget positive” over for havmølleparkerne.- Hovedparten mener, at havmølleparkernes virkning på fugle og det marine miljø er neutral.- Næsten to tredjedele mener, at havmølleparkernes effekt på landskabet er ”neutral” eller ligefrem ”positiv”.

- Der er en væsentlig forskel på villigheden til at betale for placering af vindmøller på afstande hvor den visuelle forstyrrelse er relativ lille, dvs. op til 18 km fra kysten. Ved Horns Rev var der ingen ekstra villighed til at betale for at få møllerne uden for synsvidde ved at øge afstanden fra 18 til 50 km fra kysten.

 

Med andre ord; der er tale om positive resultater for en længere periode fra 1999 til 2006. Generne og risikoen er uden sammenligning med vindmøller på landjorden.

 

Lagring af strømmen er en afgørende faktor for optimal udnyttelse af den producerede strøm. Gode muligheder for lagring giver også et mindre behov for strømproduktion.

Lagring giver muligheder for et unikt udstillingsvindue til hele verden, lagring er en mangelvare alle steder med vindenergi – vindenergi og lagring.

Teknologien er indenfor rækkevidde, eks. er Siemens i gang [Ingeniøren]:

”Et énfaset varmepumpearrangement er med til at give en virkningsgrad på 50 for et lagerkoncept for vindmøllestrøm, som Siemens Wind Power har under udvikling.

En sand- eller stenbunke på tre-fire kvadratkilometer gange ti meter i dybden. Så lidt lagerplads skal der til, for at vi i Danmark kan gemme vindmøllestrøm nok til at forsyne danskerne med strøm i ti vindstille dage – som vi sidste gang oplevede det i maj 2006.

Det vurderer teknologichef Henrik Stiesdal fra Siemens Wind Power med udgangspunkt i et nyt ellagringskoncept, som han og Siemens har syslet med de seneste år.

Princippet går ud på at lagre strømmen som varme i et billigt og lettilgængeligt fast stof som sten, flyveaske eller jord, der alle har en varmekapacitet på ca. 0,8 kJ pr. kg pr. grad. Varmen overføres i form af 600 grader varm luft.

Ideen til lagerprincippet fik Stiesdal under en cykeltur ved Fynsværket, hvor han kørte forbi de mange tusinde ton flyveaske, som ligger omkring værket – efterhånden dækket af græs og blomster: »Jeg tænkte, at de dynger repræsenterede et kæmpe lagervolumen,« fortæller han.

At lagre strømmen som varme har man valgt, fordi varme er en tæt energiform – i modsætning til at pumpe vand op i højtliggende magasiner eller at lagre strøm som trykluft i underjordiske lagre. Når man har brug for strømmen igen, lukkes der 600 grader varm luft fra lageret ind i en varmeveksler, som udvikler damp til et dampkraftværk, der så producerer strøm på konventionel vis.

Stiesdal forklarer, at mange forskere og udviklere allerede arbejder med energilagring i faste stoffer. »Det særlige ved vores koncept er dels lagermediet, som er enklere og billigere, end man ser i mange andre projekter; dels at vi anvender en meget enkel, enfaset varmepumpe til omdannelsen af el til varme. Det øger den samlede virkningsgrad på lageret – fra strømmen omdannes til varme, og til det kan leveres ud på nettet igen – til omkring 50 procent,« forklarer han.”

 

Brintlagring er en anden mulighed for at lagre strøm i stor skala. Jagten på effektive løsninger til lagring af vedvarende energi intensiveres med det strategiske forskningsprojekt e-STORE, der undersøger en af de mest lovende teknologier til produktion af brint.

”De seneste års fremskridt inden for PEM elektrolyse har muliggjort anvendelse til balancering af det samlede energisystem samt åbnet mulighed for produktion af transportbrændstoffer. Elektricitet-til-Gas teknologi er den mest lovende teknologi til langtidslagring af energi som samtidigt kan sikre anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren. De tilknyttede teknologier til fremstilling af syntestisk metan eller transportbrændstof er kommercielt tilgængelige (biogas, forgasningsgas samt metanisering og fremstilling af syntetisk biobrændstof).

PEM elektrolyseteknologien videreudvikles gennem en tværfaglig indsats inden for nye materialer, forbedrede celle- og stakdesign. Høj anlægsinvestering er en grundlæggende udfordring for PEM elektrolysens gennembrud. Ydelse (power density og effektivitet) samt levetid og degradering er derfor centrale udfordringer. Dette projekt vil udvikle state-of-the-art for PEM elektrolyse mod højere effekttæthed gennem grundlæggende materialeudvikling koblet med avancerede modelsimuleringer og diagnosticering.

Aktiviteterne involverer førende forskningsgrupper i Danmark inden for dette område samt en tæt kobling til en førende dansk virksomhed, hvilket sikrer resultaterne forankres i industrien og medvirker til jobskabelse i Danmark. Målsætningen er at bringe dansk PEM elektrolyseteknologi frem til en international førerposition med hensyn til de vigtigste parametre samt sikre en nøgleteknologi til balancering af fremtidens energisystem.” [Projektbeskrivelse fra Energiforskning].

 

SaltPower er fungerende et fungerende projekt i Sønderjylland, hvor Danfoss producerer strøm ved hjælp af saltvand og ferskvand.

Teknikken kan kort beskrives således, at når saltvand mikses med ferskvand er der et højt energiindhold, som kaldes det osmostiske tryk, altså et overtryk der udnyttes til, at en generator kan producere strøm. Det er 100% Co2 fri strømproduktion, og ifølge Henrik Tækker Madsen, har det potentialet til at blive den tredje vedvarende energiform. Anlægget kan endda graves under jorden for at minimere visuel forurening. Det er Danfoss direktør Jørgen Mads Clausen som har opfundet og igangsat projektet, og han udtaler: ”Der er ingen, der har tænkt på det her før. Det er utroligt rentabelt, og jeg tror, der vil være stor interesse for det”.

Saltvandet til SaltPower anlægget i Sønderjylland kommer fra et geotermisk anlæg, altså fra varmt salt vand fra cirka 3 km´s dybde i jorden. Dog kan et SaltPower anlæg sagtens producere strøm blot ved at hente det salte vand op fra undergrunden i jordens lommer (salthorst), som kun ligger i cirka 500-1000 meters dybde. Det er altså ikke nødvendig i forvejen at have geotermisk varmeanlæg.

Et sådant ”stand-alone anlæg” kan kobles på et spildevandsanlæg som ferskvands-kilde til processen. Som en gevinst kan spildevandet totalrenses for bakterier, hormonforstyrrende stoffer og mikroplast pga. den filtrering, der sker igennem en membran.

Jo mere saltindhold der er i vandet jo mere tryk skabes der, saltindholdet i Sønderborg er på 16% (I havet er det cirka 2-3%) hvilket skaber et tryk som svarer til et fald på 1800 meter. Jørgen Mads Clausen, direktør fra Danfoss bekræfter at det er muligt at lave store anlæg og opfordrer kommunen til at besøge anlægget. Der skal også oprettes et SaltPower anlæg på Amager.

Da vi ikke har geotermianlæg i Aarhus kommune, Aarhus kommune satser bl.a. på Studstrupværket som varmekilde med ny investering til at fyre med affald, halm og flis, er det netop oplagt at se på vores spildevandsanlæg ift. muligheden for at ”stand-alone-anlæg” til SaltPower, og samtidig få gevinsten af en totalrensning af vandet. Der skulle regnes på, om ikke der kunne være en økonomisk gevinst ved denne sammenkobling.

Der kunne evt. søges forskningstilskud og private investeringer til at lave et forsøgsprojekt i Aarhus kommune, ligesom de har lavet forsøgsprojekt i Sønderborg og på vej på amager ved København.

Selv om anlægget i Sønderjylland er nyt forsøgsanlæg opfordrer vi kommunen til at få en beregning på effekt og pris på SaltPower/StandAlone anlæg til sammenkobling af spildevandsanlæg i Aarhus. Pt. producerer SaltPower anlægget allerede strøm til cirka 4.000 husstande. Det skal så skaleres op til Aarhus kommunes behov.

Vi har kontaktet GEUS www.geus.dk (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) som bekræfter potentialet for at bore efter saltvand i undergrunden i Aarhus. Undergrunden skal selvfølgelig kortlægges med seismologiske billeder. Bagefter udføres selve boringen, firmaet Ross Engineering arbejder for tiden på at reducere prisen for geotermiske boringer kraftigt.

 

Solceller er en VE teknologi som allerede i dag kan levere strøm til samme pris som vindmøller på havet, og hvor prisen for produceret energi falder hurtigere end på vindmøller

I Aarhus kommune er der rigtig mange kvadratmeter ikke-udnyttede tage i byen. Solcelleanlæg kræver stort set ingen vedligeholdelse og priserne er faldet markant.

Solceller er en de hurtigste måder at opstarte en grøn produktion fra projektering til opsætning. Solceller producerer det meste af strømmen om dagen, som bruges meget på skoler, institutioner, virksomheder mm. Solceller er afhængige af lysets tilstedeværelse, men moderne anlæg kan lagre strøm i batterier, priserne på lagring i batterier er også faldet meget.

Prisen for solcelleanlæg er globalt set faldet omkring 80 % siden 2007. Der er grund til at tro, at denne udvikling fortsætter.

VIVA Energi A/S i Tilst, som installerer store anlæg til erhverv og kommuner beregner, at strømprisen er cirka 40-45 øre pr kilowatt. Et anlæg kører mindst 30 år, i Tyskland er der erfaring med anlæg, som har produceret i 27 år, og som stadig har 97% af sin produktions energi i behold. Et solcelleanlæg har den gevinst, at du kender omkostningerne 100%, der skal højst skiftes en inverter cirka hvert 12. år, ellers er det vedligeholdelsesfrit.

Der skal heller ikke anlægges nye indfaldsveje, som kan være en nødvendighed for opstilling af vindmøller på land. Det er heller ikke nødvendigt at installeres dyre transmissions kabler, som der er brug for til vindmølleopstillinger, som taber strøm pga. afstanden til el-nettet. Når en bygning får installeret solceller, bruges stedets i forvejen installerede el-kabler til strømmen.

Der er så mange oplagte steder i Aarhus by, lige til at gå til; byens tage rummer masser af potentiel elektrisk energi. Der er mange kvadratmeter, der er oplagte til brug for strømproduktion. De billigste steder for placeringer af solenergianlæg er på flade tage. Andre anbefalinger er skrå tage uden tegl samt ståltage.

 

Kommunale solcelleanlæg i Danmark

Aarhus kommune har, som en del af energirenoveringsprojektet Aa+ fået tilsagn på igennem 20 megawatt-puljen, at opsætte solcelleanlæg på 20 skoler i kommunen, hvilket er rigtigt positivt. Der er potentiale for flere solcelleanlæg i Aarhus kommune, her præsenteres flere forslag og ideer til at fremme grøn strøm i Aarhus kommune.

Aarhus kommune kan med fordel studere andre kommuners VE strategier og deres erfaringer og projekteringer med solenergianlæg på kommunale bygninger. Her er beskrivelse fra erfaringerne ude i andre kommuner.

Sønderborg kommune 2015: Med nye solceller for 23 millioner kroner har Sønderborg Kommune haft gang i den store energirenovering. På blot fem måneder har kommunen fået installeret solceller på 41 kommunale bygninger. Ifølge beregninger vil de 41 anlæg give Sønderborg Kommune en besparelse på 710 tons CO2 om året, hvilket svarer til 1,6 MWh om året. AT Solar har leveret solcelleanlæggene.

Grøn Vækst Horsens: Horsens Rådhus, har fået 630 kvadratmeter tag dækket med solceller. Kommunen har også aktivt installeret solanlæg på skoler og haller. Horsens Kommune har valgt at kombinere bygningsvedligeholdelse med miljøtiltag: Hver gang et tag skal renoveres – og hvis forholdene er til det – sætter de solceller på taget. Horsens bruger det også til læring i skolerne, på fx Søvind Skole kan eleverne dagligt følge på en skærm, hvor meget strøm solcellerne producerer til skolen.

Holstebro kommune: Holstebro Rådhus har idriftsat et 580 kvadratmeter solcelleanlæg svarende til 92 kWp. Det forventes at producere ca. 85.000 kWh, hvilket ca. svarer til 14 familiers årlige elforbrug. Anlægget vil tjene sig selv ind i løbet af 12-13 år.

 

Handlemuligheder for Aarhus kommune

Ovenstående afsnit er en gennemgang af mange alternativer til landbaserede vindmøller. Disse er nærmere gennemgået på [Alternative forslag, Foreningen VindmølleFrit Malling-Tulstrups hjemmeside], som læseren opfordres til at besøge, da der her findes et rigt illustreret materiale og flere information.

De gennemgåede alternativer illustrerer tydeligt, at der allerede er mange reelle og bedre muligheder end landbaserede vindmøller. Der er dels tale om nye teknologier og dels kendte teknologier, som forbedres hurtigere end vindmølleteknologien på land. De nævnte muligheder er alle karakteriseret ved at være bæredygtige og med langt færre gener end den ene teknologi, som synes at være så populær blandt beslutningstagerne i kommunen.

 

Referencer:


[1] Sleep duration as a risk factor for incident type 2 diabetes in a multiethnic cohort * 2009 * Beihi DA

[2] Sleep duration and cardiovascular disease: National Health Interview Survey * 2010 * Sabanayagam

[3] Sleep and mortality: a population-based 22-year follow-up study * 2007 * Hublin C 16 Effects of the wind profile at night on wind turbine sound * 2003 * G.P. van den Berg http://www.nowap.co.uk/docs/windnoise.pdf